Denne hjemmeside er et supplement til udgivelsen af ”Føtalmedicinsk og gynækologisk ultralydskanning” af Ann Tabor og Niels Uldbjerg (red.) – udgivet på Gads Forlag.
Det er den første danske lærebog i føtalmedicinsk og gynækologisk ultralydskanning.
Da ultralydundersøgelse generelt, og føtalmedicinsk ultralydskanning i særdeleshed, er en særdeles dynamisk undersøgelse, har Gads Forlag og bogens redaktører valgt at supplere bogens tekst og billeder med en webbaseret adgang til videoklip af en række af de føtale sygdomme og tilstande, der beskrives i lærebogen.
De enkelte videoklip er ledsaget af en kort forklarende tekst, der dog ikke er ment som en komplet gennemgang af de enkelte sygdomme/fosteranomalier.
Denne hjemmeside er ikke en selvstændig webbaseret lærebog, men udelukkende et supplement til den systematiske gennemgang af stoffet i bogen ”Føtalmedicinsk og gynækologisk ultralydskanning”.